Lyt Til Et Uddrag af Musikken Her.

Hos The Late Bloomers fortolker vi klassikere inden for soul, jazz og pop. Spillet med nærvær, elegance og vores egen akustiske lyd.

Her kan du høre et udvalg af vores indspilninger og live-koncerter – musik, der skaber stemning, uanset om du slapper af derhjemme eller leder efter live musik til bryllupper, receptioner og events, hvor tonerne betyder lige så meget som stemningen.

Spooky

Vores version af Dusty Springfields Spooky er en akustisk fortolkning med lidt mere tempo end originalen, bygget op omkring et bas-groove, der giver sangen et levende drive og swing.
Guitar og vokal smelter sammen og skaber den varme, nærværende stemning, der kendetegner vores lyd.
Resultatet er et elegant mix af soul og jazz – let, legende og med The Late Bloomers’ helt eget udtryk.

Poisson Rouge

Et af vores numre på fransk – med et tango-agtigt udtryk og lidt mere tempo og kant end originalen.
Det er stadig et legende og stemningsfuldt nummer, hvor vi lader rytmen og charmen spille frit – og med et glimt i øjet.
Titlen betyder “guldfisk”… og det er måske den eneste popsang nogensinde om en guldfisk – men som med så mange gode sange, gemmer der sig nok lidt mere mellem linjerne.

Rich Girl

Endnu et nummer, der har ligget nummer ét på hitlisterne – i hvert fald i den originale udgave fra Hall & Oates 😊.
Her er Rich Girl i vores helt egen, bloomificerede version, optaget live under en koncert på Comic Garden i København.
Et spontant og levende øjeblik, hvor publikum, stemningen og musikken smeltede sammen i ren kærlighed og spilleglæde.

Baby I’m a Fool

Baby, I’m a Fool var det første nummer, vi indspillede – og et, der stadig betyder meget for os.
Vores version af Melody Gardot’s smukke sang har et varmt og jazzet udtryk, hvor kontrabas, guitar og vokal smelter sammen og skaber det elegante og nærværende udtryk i sangen.
En rolig og stilfuld fortolkning med Signes lækre vokal i centrum.

Live Musik med sjæl

Vi elsker at finde nye måder at fortolke et nummer på – uden at miste dets sjæl. Vi søger altid balancen mellem det spændende og det nærværende, hvor stemningen i musikken opstår.

Her har du fået et lille udvalg af vores arrangementer, men husk:
Stemningen skal opleves og mærkes live – det er dér, musikken bliver magisk.

The Late Bloomers spiller live musik til reception – trio med vokal, guitar og kontrabas, der skaber nærvær og stemning.

Følg os gerne på Instagram og Facebook for at se, hvor vi spiller næste gang, eller book os til dit eget arrangement.
Vi lover at tage både stemningen og kærligheden med. ❤️